Sammen med vores leverandører og partnere arbejder vi aktivt med at implementere arbejdsmetoder, der reducerer vores påvirkning af klimaet. Vi mener, at det er afgørende for at skabe en mere bæredygtig fremtid.

Ansvarlige indkøb

Som forhandler af fisk er det vores ansvar at sikre, at vores verdenshave bevares, i dag og for fremtidige generationer. Vores fisk- og skaldyrsprodukter er en vigtig del af vores produktportefølje. Vi ønsker derfor at være rollemodel, for køb af fisk. Alle vores vildtfangede fisk er MSC-certificerede, hvilket betyder, at de kan spores tilbage til, hvornår og hvor de blev fanget. Vi accepterer ikke fisk fra ulovlig, urappoteret og ureguleret fiskeri eller fra overfiskede bestande. 

Vi bruger FN's fødevare- og landbrugsorganisations, (FAO) adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri, som en guide til ansvarlig fiskeanskaffelse. Vi samarbejder med forskellige fiskeriorgansationer og beslutningstagere om at vedtage denne politik og opfordrer dem til at deltage i certificeringsprogrammer. Hvad angår køb af kød, overholder vi alle regler på både nationalt og EU-plan for avl og produktion af kødprodukter.


Bæredygtigt landbrug

Hos Findus elsker vi grøntsager og ønsker, at vores forbrugere skal være i stand til at spise grøntsager, der gør godt i dobbelt forstand. Vi har dyrket grøntsager i årtier og for os er det vigtigt, at de er bæredygtigt dyrkede, næringsrige og af høj kvalitet. I nogle områder har vi arbejdet med 3-4 generationer af landmænd. Vi tager deres oplevelser med os ind i fremtiden. 

Vi indfører nu standarder for globalt bæredygtig landbrug på alle lokale markeder for at sikre, at vi kan tilbyde alle forbrugere produkter af højeste kvalitet.

 

Ansvarlig produktion

Vores produktion er baseret på respekt og hensynstagen til både mennesker og miljø. For at beskytte vores planet stræber vi efter at reducere energiforbruget under produktions- og fryseprocessen og også at reducere vandforbruget. Når vi udvikler nye opskrifter, arbejder vi hårdt på at udnytte det fulde potentiale i vores råvarer og ingredienser for at minimere affald. Vi arbejder også hele tiden på at reducere miljøpåvirkningen af vores emballage gennem smartere design.

 

 

Respekt for menneskerettigheder

Vi har strenge etiske politikker og procedurer for at sikre, at alle i vores forsyningskæde behandles godt. For at sikre, at vores medarbejdere har en god forståelse af vores politikker og overholder dem, arrangerer vi løbende intern træning. 

Vores politik for etisk handel og socialt ansvar er baseret på principperne fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO). Derudover følger vi lokale nationale arbejdsmarkedsregler. Det inkluderer arbejdstid, sundhed og sikkerhed, foreningsfrihed og vederlag.

Vores leverandører skal følge Nomad Food Europas adfærdskodeks for leverandører og registrere sig hos SEDEX (Supplier Ethical Data Exchange), som er en non profit organisation, der arbejder for en ansvarlig og etisk forretningspraksis i globale forsyningskæder.



Eksterne cerificeringer

Vi mener, at eksterne tredjepartscertificeringer spiller en vigtig rolle for at fremme udviklingen mod en mere bæredygtig verden, og samtidig gøre det lettere for dig som forbruger at træffe bæredygtige valg. 

Vi arbejder i øjeblikket med flere organisationer og certificeringer, såsom: 

  •  
  • NØGLEHULSMÆRKET – produkter, der er nøglehulsmærkede, er det sundere valg i den specifikke fødevaregruppe.
  • MSC – Marine Stewardship Council - fastlægger standarder for bæredygtigt fiskeri.     
  • Aquaculture Stewardship Council – definerer strenge krav til ansvarlig akvakultur og opfordrer producenter af fisk og skaldyr til at minimere miljøpåvirkningen.   
  • Sustainable Agriculture Initiative Platform – blev skabt af fødevareindustrien til at kommunikere og aktivt støtte udviklingen af bæredygtigt landbrug.     
  • Roundtable on Sustainable Palm Oil – fremmer dyrkning og brug af bæredygtige palmeolieprodukter ved at etablere troværdige globale standarder og involvere interessenter. Tjek vores fremgangsmåde på: www.rspo.org
  •  

    *Trademark license number: RSPO-1106262

Vi vil gøre en forskel

Vi deltager i disse initiativer og forpligtelser for at gøre en forskel i verden:    

  • DLF Plastinitiativet: 100 % af vores plast emballage skal være genanvendelig eller være en del af den af en cirkulær økonomi inden 2022.  
  • Transportudfordringen: 100% fossilfri indenrigrigstransport år 2030.